Quantcast
Channel: Vilde Elm » sove
Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Så er det juletid

$
0
0

Nu er det blevet juletid med alt, hvad der dertil hører af julehygge.

Først og fremmest så har nisse været med en pakkekalender til mig. I starten forstod jeg ikke helt konceptet, men efter jeg har fundet ud af, at jeg skal have en gave hver dag, går jeg ind og peger på pakkekalenderen om morgenen.

Jeg kan dog ikke helt selv pakke gaverne op, så Frida hjælper mig – selvom hun selv får pakker og har julekalender.

Der har været forskellige ting i pakkerne – bl.a. noget Duplo og nogle badeting. Det bedste har dog været små rosinpakker. Der er jeg godt nok blevet glad, så måske jeg bare får 24 rosinpakker næste år.

Så har jeg også lavet juledekorationer – både hjemme og i vuggestuen. Og jeg er faktisk ret god til det. Jeg kan selv sætte pynten i leret helt uden hjælp – det troede mor ellers ikke, at jeg kunne. Det er dog lige så sjovt at tage ting op af dekorationen som at putte det i – og ikke mindst lege med leret.

Der har også været julearrangement i vuggestuen. Både mor og far kom, og så skiftedes de lidt til at være hos Frida og jeg. Efter vi havde hygget på stuerne, var der luciaoptog på legepladsen. Det var flot, men ventetiden var lang, for jeg var både træt og kold.

I forrige weekend var mor og Frida til børnerock i Pumpehuset sammen med Henrik og Linus, så jeg var hjemme med far. Senere kom Henrik og Linus med hjem til os.

Søndag var det meningen, at vi skulle have været hos Henrik, Janne, Filippa og Linus. Men det sneede så meget, at vi måtte blive hjemme. I stedet tog mor, Frida og jeg med Zandra, Olivia og Jolie på kælkebakke. Det var rigtig sjovt, så jeg ville hele tiden prøve mere. Bagefter kom Olivia med Frida hjem og spiste aftensmad.

I denne weekend har Frida og jeg været hos farmor. Vi kom derud i lørdags, og så tog mor og far videre til julefrokost. Jeg faldt i søvn, inden at de var taget af sted, men det var ikke noget problem, for jeg blev ikke ked af det, da jeg så, at de var gået. Søndag kørte farmor mig så hjem igen.

Det går også stadig rigtig fint i vuggestuen, som jeg er meget glad for. Der er kommet en ny pædagog, som også er sød. Men lige gyldigt hvem som er der, så løber jeg nærmest ind – og nu ved jeg også, at der skal vaskes hænder som det første.

Så har jeg også fundet ud af, at man ikke må tegne på alt. En dag sad far og læste i stuen, da han pludselig hørte en “tegnelyd”. Han blev vist lidt bange for, at jeg tegnede på væggen, så han skyndte sig ind. Heldigvis viste det sig, at jeg bare havde tegnet på mine strømpebukser – og jeg blev vist mere ked af det end han gjorde, da jeg så resultatet.

Mit sprog udvikler sig også hele tiden. De seneste ord, der er kommet til, er bl.a. “tørstig” (“tørdig”) og  ”sut” (“dut”). Jeg kan i øvrigt ikke få min Nuller, uden at jeg også vil have min sut (og omvendt).

Desværre har jeg ikke sovet så godt om natten på det seneste. Flere gange er jeg vågnet sidst på aftenen og har været nærmest utrøstelig.

Helt slemt var det natten til mandag, hvor jeg også hostede. Her vågnede jeg og var oppe flere gange i løbet af natten. Til sidste endte det med, at jeg lå på en madras på mit værelse, men mor lå på en anden. Til gengæld sov jeg så næste morgen til jeg blev vækket af far kl. 7.50.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine