Quantcast
Channel: Vilde Elm » sove
Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Sur og glad

$
0
0

Mit humør har svinget en del på det seneste. I periode var jeg ret sur, og der var ikke noget, der var godt nok. Selv de mindste ting kunne gøre mig meget hysterisk og arrig.

Den seneste tid har jeg dog været meget gladere. Jeg kan stadig blive sur, hvis jeg ikke får min vilje – men meget af tiden er jeg også i godt humør.

Det er lidt svært at sige, hvad årsagen til humørændringen har været. Men måske skyldes det, at jeg i sidste uge havde to hjemmedage med mor. Jeg havde været ret forkølet, hostet og været hæs (måske også af at skrige så meget) – men ikke rigtig syg.

Alligevel havde jeg måske brug for at være lidt hjemme og blive plejet alligevel. Så onsdag og torsdag i sidste uge var jeg hjemme. Om onsdagen var Frida også hjemme, da hun havde følt sig lidt syg – og måske også bare trængte til at slappe lidt af.

Men ellers har det nu været fint nok i vuggestuen – bortset fra at Valdemar er stoppet. Han skal i børnehave et andet sted, så jeg ser ham desværre ikke mere – ham legede jeg ellers godt med. Nu er jeg så den største på stuen – og jeg går da også og fortæller alle, at jeg er “en stor pige”.

Faktisk føler jeg mig så stor, at jeg i tirsdags meddelte de voksne i vuggestuen, at jeg ikke ville have ble på – og det fik jeg så lov til. Dernede tisser jeg også på det lille toilet – noget jeg ikke kan finde ud af hjemme.

I det hele taget lærer jeg mere om mere. Bl.a. er det lykkedes mig at slå en kolbøtte helt selv. De fleste gange skal jeg dog have lidt hjælp til at komme rundt.

Alligevel må jeg ikke gå til capoeira sammen med Frida – man skal åbenbart være fire år først. Så jeg må pænt vente udenfor sammen med mor eller far. Og så er det endda ikke altid, at vi får lov til at komme ind og kigge til sidst.

Den første tirsdag i måneden var Jolie og Olivia der ikke, så det var lidt kedeligt. Til gengæld skulle jeg så passes der sammen med Frida bagefter, for far skulle spille musik og mor skulle til møde. Det var første gang, at jeg skulle passes der – men det gik rigtig fint. Først fik vi aftensmad, og bagefter puttede Zandra mig i min egen seng – uden problemer. Jeg sov med det samme klokken 19.45.

Ugen efter var Jolie, Olivia, Zandra og Shyam der heldigvis, da Frida skulle til capoeira. Så der kunne jeg lege med Jolie. Og i tirsdags var det efterårsferie, så her var det aflyst.

Så har jeg også været med Frida og mor til lægen. Frida skulle have en 5-års undersøgelse og vaccineres. Og Frida græd slet ikke – men jeg blev lidt bange. Jeg kunne vist stadig godt huske, hvordan det var, da jeg skulle vaccineres inden vores rejse.

Forrige weekend var mor og far skiftevis i byen med deres venner. Om fredagen var mor ude, så her var jeg hjemme med far og Frida. Vi spiste pizza foran tv’et – hvor vi også så Disneysjov og spiste fredagsslik.

Næste dag var det så fars tur til at være af sted om aftenen. Og søndag var jeg med mor og Frida i Frederiksberg Centret.

Om tirsdagen efter capoeira ringede mormor og morfar pludselig. De var på Frederiksberg og ville gerne komme forbi. Så den aften blev jeg puttet af mormor.

Onsdag og torsdag var jeg så hjemme med mor. Og i fredags var det så tid til at tage afsked med Valdemar. Frida havde lavet et fint perlehjerte, som jeg havde pakket ind og gav Valdemar.

Om aftenen var Heidi og Svend på besøg. Først var jeg lidt genert – men efterhånden tøede jeg op. Og til sidst, da jeg skulle i seng, fik de begge to et kæmpe kram.

I lørdags hyggede vi hjemme med bl.a. at lave perleplader med store perler (noget jeg er blevet meget glad for). Og jeg fik bl.a. en god middagslur sammen med mor, mens Frida og far var på museum. Om eftermiddagen var jeg så ude en tur i Landbohøjskolens Have sammen med mor.

Søndag formiddag hyggede vi også hjemme med at lege og male. Og efter min middagslur tog vil alle fire på Post og Tele Museet. Her var en sjov legeplads med en rutsjebane. Og der var også et postkontor, hvor man kunne sortere breve og dele dem ud. Bagefter fik vi en is på McDonalds – inden vi sluttede dagen med pizza hjemme.

Det er dog ikke kun mit humør, der har svinget en del – det har min søvn også. I en periode vågnede jeg tidligt – omkring kl. 5.45-6.15 (også selvom jeg først sov omkring kl. 19.30-20). Men på det seneste har jeg sovet til omkring kl. 7-7.30 (bortset fra i morges, hvor jeg blev vækket af at Frida var stået op). I søndags sov jeg endda helt til 8.30 – mon ikke mor og far håber, at det kunne blive et fast ritual i weekenden.

Til gengæld er jeg også begyndt at vågne om natten. Men så får jeg lov til at komme ind på en madras og sove hos mor og far – og det er jo rigtig hyggeligt.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 43

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine