Quantcast
Viewing latest article 7
Browse Latest Browse All 43

Halloween og Klokkeblomst

I sidste uge var det halloween. Vi startede med at fejre det allerede tirsdag, hvor jeg blev hentet tidligt af mor – hvorefter vi hentede Frida og Ellinor på skolen. Herfra tog vi bussen ind til Tivoli.

Her mødtes vi med far (som kom fra arbejde), og så gik vi alle fem rundt i Tivoli for at se på udsmykningen, hvor der var masser af hekse og græskar. Vi fik også både candyfloss (som jeg kaldte ”kæmpeklods”) og pandekager. Og så var vi på Rasmus Klump legeplads. Her så vi også Rasmus Klump optræde. På vejen hjem var vi lige forbi skolen, for at hente Fridas og Ellinors ting, inden vi afleverede Ellinor.

Det var nu ikke kun i Tivoli, at der var pyntet op. Det var der også i min børnehave – bl.a. med det græskar, som jeg havde plantet i sommers. Nu var det så udskåret og med lys i.

I fredags var det så rigtig halloween – hvilket ikke var gået op for mor og far. Så de undrede sig meget over, at jeg insisterede på at få min Klokkeblomst-kjole med i børnehaven. Men til sidst fik jeg lov, og det var vist meget godt, for de fleste af de andre var også klædt ud.

Om aftenen var Frida, Olivia, Jolie og jeg ude for at rasle slik i vores to opgange – hvor jeg igen var udklædt som Klokkeblomst. Der var ikke så mange, som var hjemme – men Gabriele åbnede og gav os en masse slik. Det delte vi, mens Zandra og Shyam var på besøg hos os (og far var til koncert). Så det blev lidt sent, inden vi kom i seng den aften.

Far var også kommet lidt sent i seng, så det passede ham vist meget godt med en slappedag næste dag – mens mor var på et fotokursus. Så her legede vi, så tv og spillede iPad.

Om søndagen var jeg først på besøg hos Jolie (mens Olivia var hos Frida), og senere kom vi op til hos. Til frokost kom Rita og Jesper (eller Rita og Hugo, som jeg kom til at kalde dem). Senere var vi på legepladsen ved Fridas skole sammen med dem og Olivia.

Jeg kørte på løbehjul dertil. Og det var jeg faktisk ret god til. Så god at jeg insisterede på også at køre på løbehjul til børnehaven næste dag.

Forskellen var bare, at om søndagen havde det været godt vejr, mens det regnede voldsomt mandag morgen. Så jeg fik vand i øjnene og kunne ikke køre på løbehjulet – men måtte trække det hele vejen. Det var ikke spor sjovt.

Så i går passede det mig fint, at jeg fik en hjemmedag sammen med mor. Senere hentede vi Frida i skolen – eller det vil sige, at mor hentede Frida. For jeg ville ikke med ind og insisterede på at blive siddende i bilen. Bagefter kørte vi alle tre på besøg hos mor veninde Anja, som havde fået en lille baby. Han var ret sød.

Frida og jeg er også blevet passet af mormor og morfar. Første gang var forrige torsdag, hvor både mor og far var til møde på Fridas skole. Mormor kunne godt nok ikke komme med ind til os, så morfar kom alene. Men det var også rigtig hyggeligt. Han lavede mad og hyggede med os. Og så kom mor og far hjem lige inden putningen.

Lørdag formiddag kørte vi så op til mormor og morfar, hvor vi skulle passes til søndag – mens mor og far skulle i teatret og ud at spise. Mens vi var hos mormor og morfar, var vi både på stranden og ved havnen i Gilleje for at købe fisk.

Da mormor og morfar kørte os hjem søndag eftermiddag, faldt jeg i søvn i bilen – men vågnede meget pludselig, da der var en bil, som bakkede ind i mormors og morfars bil. Så mormor måtte bære mig op i lejligheden.

Desværre for mormor og morfar var deres bil så skadet, at de ikke kunne køre hjem i den. Så far kørte dem hjem.

Jeg har også rigtig fået leget med mine venner. Udover at lege med Jolie i weekenden var jeg også på besøg hos Anna forrige mandag – hvor jeg også spiste aftensmad. Og om onsdagen var jeg hjemme hos Arthur, hvor Frida også var på besøg hos Ellinor.

I børnehaven synger vi og hører en masse musik. Forleden hørte vi ”Kvinde Min”, som jeg efterfølgende gik og sang derhjemme.

Mor og far forstod dog ikke helt, hvad jeg mente, da jeg sagde ”det er Larsi, som skriver i bogen”. De blev ved med at tro, at jeg mente vores pædagog Lars. Men til sidst gik det op for dem, at jeg mente, at det er Kim Larsen, som står i sangbogen.


Viewing latest article 7
Browse Latest Browse All 43

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine