Jeg har fået en iPod. Eller det vil sige, at jeg får lov til at låne Fridas iPod, når hun så spiller på mors iPad.
Faktisk er jeg ret god til det med at bruge en iPod. Jeg kan selv lave den bevægelse på skærmen, der låser iPod’en op. Og jeg kan også spille nogle af “spillene”.
Jeg har også lært at sige iPod, så mor eller far ved, at jeg vil have den. Eneste problem er, at jeg godt kan blive lidt sur – og så bliver den smidt på gulvet.
I det hele taget er jeg blevet ret glad for at kaste med alt. Men hvor det er ok at kaste med en bold (hvilket jeg er ret god til), er det åbenbart ikke ok at kaste med en iPod. Der skal jeg lige have lært forskellen.
Desværre har jeg også været lidt syg. Det startede forrige tirsdag, hvor jeg var lidt pylret om morgenen. Så mor tog min temperatur, men jeg havde nu ikke feber, så jeg kom i vuggestue. Her sov jeg så fem timer til middag. Og da jeg kom hjem igen, havde jeg faktisk en smule feber.
Så de næste tre dage var jeg hjemme. Onsdag kom mormor og morfar for at passe mig. Her fik Frida også lov til at blive hjemme. Jeg var godt nok ikke rigtig syg (ingen feber), men jeg var meget træt og pylret.
Torsdag skiftedes mor og far til at være hjemme, og fredag kom mormor igen for at passe mig (mens Frida var i børnehave). Lørdag var jeg så heldigvis helt frisk igen.
Søndag var jeg med far og Frida på legeplads, men det var meget koldt og vådt – så det var ikke rigtig sjovt. Derfor gik vi også hurtigt hjem igen.
Da jeg kom i vuggestue igen mandag, var der kun nogle vikarer, som jeg ikke kendte så godt. Derfor ville jeg først heller ikke op til bordet at sidde. Det hjalp dog, da far satte mig ved Arthur.
Samme dag sov jeg også for første gang indenfor på en madras (i stedet for udenfor i en barnevogn). Så nu er jeg pludselig en af de store i vuggestuen.
Nu skal vi jo også snart på ferie, så i lørdags var mor, Frida og jeg hos fotografen for at få taget pasfoto, der skal bruges til visumansøgning til Burma. Far var ikke med, for han skulle flytte fra et kontor til et andet den dag.
Jeg var rigtig sur – og jeg ser vist også ret sur ud på billedet. Senere fik Frida og jeg en masse slik – og det hjalp på humøret.
Søndag holdt mor fødselsdag for mormor, morfar og farmor. Hendes rigtige fødselsdag er mens vi er ude at rejse. Først spiste vi lidt frokost, og så gik vi en lang tur i Landbohøjskolens Have – og jeg gik det mest af turen selv, selvom vi havde klapvogn med. Så jeg var godt træt, da vi kom tilbage. Heldigvis var der en belønning i form af slik og kage.
Desværre fik vi ikke sunget fødselsdagssang. Jeg er ellers glad for den sang, der starter med “I dag er det … fødselsdag” – specielt linjen “og kager på”, som jeg synger hele tiden.
Så har jeg også lært en masse nye ord og sætninger. F.eks. kan jeg sige både “knap”, “hårbøjle” og “hårspænde”. Jeg har også lært et par musikinstrumenter som “guitar” og “tromme” (“bom”).
Og når vi spiser, kan jeg sige “be’ om sovs” og “kødsovs” (“kødsot”). Jeg er også blevet spurgt i vuggestuen om, hvor vi skal rejse hen – og her kan jeg svare “til Lailand” (som næsten lyder som “legeland”).
Faktisk er der flere af dem i vuggestuen, som har sagt til mor, at jeg vist er ret kvik. Da vi sad og læste i en bog forleden dag med Anne Sofie, kunne jeg flere ord en de andre, større børn. Det blev mor vist ret stolt af.
At snakke er dog ikke det eneste, som jeg øver mig på. Jeg prøver også at hoppe – men det er altså svært at få fødderne til at løfte sig fra jorden. Det kan dog lade sig gøre, når jeg står oppe på et højt dørtrin.
Jeg er også begyndt at øve mig i at tage tøj på. Det er jo lang tid siden, at jeg blev glad for hatte, huer – og alt andet, der kunne komme på hovedet. Men nu prøver jeg også at få vanter på – selvom det kniber med at få tommelfingeren det rigtige sted hen i vanten.
Så har jeg også lært at snakke i telefon. I starten brød jeg mig ikke om det, men nu kan jeg godt lide det. Det er dog et problem, at dem i den anden ende ikke kan høre, når jeg nikker.
Sidst men ikke mindst har jeg også lært at kravle ned fra Fridas køjeseng. Før kunne jeg ellers kun kravle op – og så skulle jeg have hjælp til at komme ned. Men nu kan jeg klare begge dele selv.
Men jeg bliver jo efterhånden også stor. Forleden blev jeg vejet, og her var min vægt oppe på ca. 10,5 kg.
Det går også fint med at sove. Enkelte gange vågner jeg, men så kommer jeg lige op i ti minutter, hvor vi kigger lidt ud af vinduet – og så kan jeg som regel lægges igen med det samme.